Telefonen summer på køkkenbordet, mens kaffen løber ned i vasken. En familie får besked om, at far er død på ferie, og pludselig føles afstanden til hotellet uendelig. Ved dødsfald i udlandet skal de nærmeste både rumme sorgen og finde ud af, hvad der skal ske nu. Det er en hård kombination, så det giver god mening at tage ét skridt ad gangen.
Begynd med at få overblik over beskeden
Start med at finde ud af, hvem der har kontaktet familien, og hvem der står for de praktiske forhold lokalt. Bed om navn og telefonnummer på kontaktpersonen, og spørg, hvad der allerede er bekræftet. Hvis beskeden kommer gennem hotellet eller rejseudbyderen, så bed om at blive sat i direkte forbindelse med den relevante lokale myndighed eller instans. Det kan føles formelt midt i chokket, men en tydelig kontaktvej gør de næste samtaler mindre forvirrende.
Spørg, hvor afdøde befinder sig, hvilke dokumenter der mangler, og hvem der kan forklare de lokale procedurer. Find også ud af, om der er behov for oversættelse, og hvordan familien får nyt undervejs. Skriv navne, telefonnumre og aftaler ned ét sted. Når telefonen ringer igen, er det rart ikke at skulle lede efter en lap papir under post og indkøbssedler.
En datter i Danmark kan for eksempel få besked om sin fars dødsfald i udlandet, mens han befinder sig i et land, hun aldrig har besøgt. Hun behøver ikke finde ud af det hele på én gang. En bedemand kan hjælpe med at skabe overblik, kontakte lokale samarbejdspartnere og forklare, hvilke muligheder familien kan undersøge. Efter min mening kan en rolig gennemgang af næste skridt være mindst lige så værdifuld som de praktiske svar.
Hjemtransport eller afsked dér, hvor dødsfaldet skete?
Når familien har fået en kontaktvej, melder det svære valg sig: Skal afdøde transporteres hjem til Danmark, eller skal begravelsen foregå lokalt? Ved hjemtransport skal familien afklare praktiske forhold med de relevante lokale kontakter, blandt andet dokumenter, transport og modtagelse herhjemme. En bedemand kan hjælpe med at koordinere kontakten mellem parterne. Familien behøver ikke træffe beslutningen i samme øjeblik, som beskeden kommer.
Forestil dig, at søsteren sidder ved spisebordet med farens pasoplysninger, mens hendes bror prøver at få fat i hotellet. De aftaler, at én undersøger hjemtransport, mens den anden spørger til mulighederne for en lokal begravelse. Så undgår de begge at ringe rundt uden at vide, hvad den anden allerede har fået svar på. En enkel arbejdsdeling kan skabe lidt ro, selv om situationen stadig er tung.
En lokal begravelse kan være et ønske, familien gerne vil respektere, eller en løsning, der passer bedre til omstændighederne. Måske kan de nærmeste være til stede dér, mens resten af familien samles i Danmark senere. Nogle vælger at holde begravelsen i landet, hvor dødsfaldet skete, og arrangere en mindehøjtidelighed herhjemme bagefter. Det kan give flere mulighed for at tage afsked, uden at alle behøver rejse med det samme.
Tal også om de personlige hensyn: Hvad ønskede afdøde? Hvem kan rejse, og hvornår kan familien samles? Hvilken afsked føles rigtig for dem, der står tilbage? Jeg synes, det er nænsomt at give plads til forskellige svar, for sorg følger sjældent en praktisk tidsplan.
Sådan kan familien dele opgaverne
Når de nærmeste befinder sig i forskellige lande, hjælper det at aftale, hvem der gør hvad. Én kan være familiens faste kontaktperson, mens en anden holder styr på dokumenter og beskeder. En slægtning tæt på stedet kan måske hjælpe med lokale spørgsmål, men bør ikke stå alene med det hele. En enkel aftale kan forebygge misforståelser, når alle forsøger at hjælpe på én gang.
Familien kan for eksempel bruge en fælles beskedtråd til aftaler og lade én person samle spørgsmål til bedemanden. Så er det lettere at se, hvad der stadig mangler svar på, og familiemedlemmerne slipper for at fortælle den samme historie igen og igen. Det lyder måske lavpraktisk, men en ryddelig beskedtråd kan være en lille redningsplanke på en dag fuld af afbrydelser.
Hvis familien søger hjælp, kan den spørge, hvem der kontakter lokale samarbejdspartnere, hvilke dokumenter der skal indhentes, og hvordan hjemtransport bliver afklaret. Spørg også, hvordan familien får besked undervejs, og hvem der koordinerer selve afskeden. Hos Bergen Begravelse kan familien læse om hjælp ved dødsfald i udlandet og finde et sted at begynde, når det hele virker uoverskueligt.
Tilbage ved køkkenbordet kan datteren nu dele opgaverne med sine søskende. Først får de overblik over mulighederne; bagefter beslutter de, om far skal hjem, eller om de tager afsked dér, hvor han døde. Måske vælger de en lokal begravelse og samles i Danmark senere. Det vigtigste er ikke at vælge hurtigst muligt, men at få støtte til en beslutning, familien kan stå sammen om.
Når beskeden kommer langvejsfra, kan selv små beslutninger føles store. Begynd med kontaktpersonen, skriv spørgsmålene ned, og lad én samtale føre til den næste. Så bliver planen langsomt tydeligere, mens familien finder sin egen måde at tage afsked på.
Se mere hos bergenbegravelse.dk.
